Julespil på Tørning Mølle den 8.-10. dec. 2017
HVEM ER VI
Teater og Musikgruppen Tørning Mølle hører til på Tørning Mølle ved Hammelev i Haderslev Kommune.
Teatergruppen blev oprettet i 1988 i forbindelse med 200 året for
stavnsbåndets ophævelse.
Der er ca. 50 medvirkende i alderen fra 8 - 80 år, bestående af
skuespillere, sceneteknikere, lys- og lyd-teknikere, musikere,
kostumegruppe og servicegruppe.
I årene 1988 - 1998 blev der lavet hjemstavnsspil, som fandt sine historier i og omkring Tørning Mølle. Fra 1999 og frem til i dag blev genren
ændret til familielystspil.
Teater og Musikgruppen Tørning Mølle
Julespillet på Tørning Mølle er indbegrebet af alt, hvad julen handler om: Julestress, musik, hygge og nisser.

”På scenen møder vi en ikke helt almindelig familie, bestående af Mor, Far og de to børn Lone og Lars. Forældrene har besluttet, at de ikke vil holde jul i år. Heldigvis får børnene i huset hjælp at nisserne, et talende elg-hoved, den søde fru Olsen og byens rare postbud til at overtale de julestressede forældre til at holde jul alligevel.

Hvordan det vil gå børnene og hvilke personer vi ellers møder i historien ”Jul i nød” vil tiden vise    ”.

Rigtig god fornøjelse.
Annika Elver Jensen, Instruktør.